Den nye normalvedtægt, samt de forudgående ændringer i ejerlejlighedsloven, kommer efter et længeres tid ønske fra flere sider om at give både loven og vedtægten en tiltrængt opdatering. I store træk er reglerne også blevet mere forståelige, og de giver et bedre grundlag for at håndtere de problemstillinger, som ses i ejerforeningerne i dag.
Forvirring om den nye normalvedtægt
Den nye normalvedtægt har dog også budt på både frustration og forvirring i det seneste år. Kort forinden vedtægten trådte i kraft anlagde Tinglysningsretten en ny - og for mange overraskende - praksis omkring muligheden for at fravige bestemmelser i normalvedtægten. I den overgangsordning, som skulle give de eksisterende ejerforeninger ro til at tage stilling til og håndtere virkningerne af den nye normalvedtægt, opstod i stedet forvirring om, hvad der er overhovedet kunne lade sig gøre.
”Det meste af 2021 kan nok bedst betegnes som en brydningstid for retstilstanden omkring den nye normalvedtægt. Nu hvor året går på hæld ser vi heldigvis en løbende afklaring af mange af spørgsmålene. Men der er også nye problemstillinger, ligesom særligt tinglysningen af vedtægter stadig volder store udfordringer med ekstra tidsforbrug. Det kan betyde ekstra omkostninger til ejerforeningerne. I det kommende år forventer vi, at vi går en mere stabil tilstand i møde på de her områder,” siger Rikke Thyrén Pedersen, der er juridisk rådgiver i Newsec.
Normalvedtægt trumfer særvedtægter i visse tilfælde
Hvor vi står i dag, er erfaringen med den nye normalvedtægt indtil videre, at lovgivers intentioner med vedtægten er kommet for at blive. Der er flere bestemmelser, som man ikke uden videre kan fravige, og man bør som forening derfor kort sagt gøre sig klart, om man vil overgå til den nye normalvedtægt eller ej, forklarer Rikke Thyrén Pedersen
”Det betyder, at hvis man har en særvedtægt, hvor de fleste bestemmelser ønskes opretholdt, kan man derfor lige så godt blive på den vedtægt. Hvis man vil overgå til den nye normalvedtægt, skal man i så vidt muligt omfang følge den og kun vælge at få overført de mest centrale bestemmelser fra særvedtægten,” siger Rikke Thyrén Pedersen
Her skal man være opmærksom på, at vælger man at forblive på sin ”gamle” særvedtægt, kan der være bestemmelser i den nye ejerlejlighedslov og normalvedtægt, der finder direkte eller udfyldende anvendelse på ens særvedtægt og forholdene i foreningen. Dette kunne f.eks. være spørgsmål omkring afstemninger på generalforsamlingen eller de nye regler om bod og eksklusion.
Hvis man er i tvivl, bør man kontakte sin administrator, som også kan videreformidle kontakt til en jurist eller advokat, der kan bistå foreningen med at få gennemgået foreningens vedtægter.
I et tidligere nyhedsbrev skrev vi om den nye normalvedtægt for ejerforeninger, der nu træder endeligt i kraft 1. januar 2022 for alle ejerforeninger. Genlæs gerne vores tidligere nyhedsbrev om den nye normalvedtægt.