Den økonomiske gevinst ved fremleje af andelsbolig tiltaler mange andelshavere, der er af den ene eller anden årsag ikke bor i sin bolig i en kortere eller længere periode. Men der er en række regler, der skal overholdes for at kunne fremleje sin bolig, og her er det foreningens vedtægter, der gælder, dog suppleret af f.eks. lejeloven og praksis på området.
Før vi går i gang med aflivningen af de myter, vi har samlet her i artiklen, er der behov for kort at opridse, hvad fremleje betyder, og hvad der ligger i bopælspligten.
Hvad er fremleje?
Fremleje er, når en andelshaver lejer sin andelsbolig ud i en begrænset periode til en person uden for foreningen. I mange vedtægter bruges begrebet ”udlejning” i stedet. Det kan diskuteres hvilket et af begreberne, der er mest korrekt at anvende i denne sammenhæng, da ”fremleje” betyder, at du lejer en bolig ud, som du kun har brugsretten til, f.eks. en lejebolig, mens ”udlejning” betyder, at du udlejer en bolig, som du selv ejer, f.eks. en ejerlejlighed. En andelshaver derimod hverken ejer eller lejer sin bolig. En andelshaver ejer en andel i foreningens formue, hvortil der er knyttet en eksklusiv brugsret til en bolig i foreningens ejendom. Termerne bruges i flæng, men det væsentligste er, at der er tale om, at andelshaveren ”overlader brugsretten” til boligen til andre for en periode.
Udgangspunktet er bopælspligten
Udgangspunktet i de fleste andelsboligforeninger er, at der er bopælspligt. Når der er bopælspligt i en andelsboligforening betyder det, at en andelshaver har pligt til selv at benytte boligen til helårsbeboelse – og allerede her opstår en af de ofte sete misforståelser.
Myte 1:
”Jeg overholder bopælspligten, hvis jeg blot er tilmeldt på adressen i folkeregistreret.”
Nej. For at opfylde bopælspligten i en andelsboligforening, skal du være tilmeldt på adressen i folkeregisteret og faktisk også fysisk opholde dig i boligen på den måde, at boligen er dit primære, faste opholdssted – dit hjem så at sige.
Du er kun undtaget fra bopælspligten, når andelsboligforeningens vedtægter tillader det, f.eks. ved at du fremlejer din andelsbolig på de betingelser, som vedtægterne foreskriver.
Myte 2:
”Jeg kan fremleje min andelsbolig så længe, jeg vil.”
Nej. Det kommer an på betingelserne i netop din andelsboligforenings vedtægter, men i mange andelsboligforeninger er det en betingelse, at dit fravær kun må være midlertidigt. Det vil sige, at du skal flytte tilbage i boligen, når fremlejeperioden udløber. Se f.eks. ABF’s standardvedtægter, hvor det fremgår, at en andelshaver kun kan fremleje, når andelshaveren er midlertidigt fraværende af særlige grunde, såsom studieophold, ferieophold, institutionsanbringelse el.lign. I Newsec ser vi også mange vedtægter, som siger, at andelshaveren må fremleje i samme omfang som efter lejeloven, hvor de samme grunde gør sig gældende.
Myte 3:
”Jeg kan fremleje igen, når jeg vil.”
Nej. Efter en endt fremlejeperiode kan du ikke bare fremleje igen. Du skal som udgangspunkt flytte tilbage i boligen og overholde bopælspligten, før du kan fremleje igen. I nogle vedtægter fremgår det tydeligt, at du skal være flyttet tilbage i f.eks. et, to eller flere år, før du må påbegynde en ny fremlejeperiode. Hvis det ikke fremgår i vedtægterne, afhænger det af praksis og lovgivningen i øvrigt, men som udgangspunkt skal du regne med at skulle flytte tilbage og overholde bopælspligten for i hvert fald seks til 12 måneder.
Følg med i vores næste nyhedsbrev til september, hvor vi fortsætter aflivning af myterne omkring fremleje i andelsboligforeninger.