Newsec Advisory kombinerer markedsdata og ejendomsdata i ny kortplatform

Newsec Advisory lancerer en ny digital kortløsning til de professionelle aktører i ejendomsbranchen. ‘Newsec Maps’ hedder den nye platform, der giver indsigt i både markedsdata og ejendomsdata fra en lang række kilder på en hurtig, let og transparent måde.

19. november 2021

Med et klik på et Danmarkskort får professionelle investorer nu mulighed for at se ikke blot ejendomsdata, men også transaktionsdata, herunder detaljeret markedsdata for tusindvis af investeringsejendomme. 

Gennem visualiseringer og brugervenlige analyseværktøjer samler kortplatformen ’Newsec Maps’ data for ejendomsbranchen på en ny måde og giver dermed værdifuld viden til investorer, kreditinstitutter, mæglere, advokater, forvaltere og andre aktører i ejendomsbranchen. Alt sammen i ét system, der kombinerer data fra private og offentlige databaser med markedsdata fra Newsec Advisory.

”Data er det nye olie – men mange drukner i det. I disse år ser vi en kraftig udvikling i ejendomsbranchens digitale potentiale, hvor adgangen til, og mængden af, data bliver større og større. Her tror vi på, at vejen til at have den bedste viden på markedet, kræver at man kan levere værdifulde indsigter i de data på en overskuelig og let måde,” siger Morten Jensen, adm. direktør i Newsec Advisory.

Valid data fra mange kilder

Klikker man på en ejendom i Newsec Maps, vil der f.eks. komme informationer om ejer og lejerne, indsigt i ejendommens transaktionshistorik samt en række andre relevante data. Som noget særligt giver platformen indsigt i lejerdata med viden om de enkelte lejere – herunder lejernes økonomi, udvikling og antal medarbejdere. Den indeholder også oplysninger om lejeniveauer.

For aktører, der søger et professionelt værktøj til at styre deres portefølje, kan Newsec Maps dermed give investorerne overblikket uden at gå på kompromis med detaljeringen. Kunder vil desuden kunne uploade egen data, der kun er tilgængelig for dem, og derfra monitorere deres egen portefølje og sammenholde med udviklingen på markedet.

”Datakvalitet er vores primære prioritet. Platformen baserer sig på data fra en lang række valide kilder, som vi altid henviser til, så vi sikrer fuld transparens over for brugeren. Samtidig er vores egen analyseafdeling dybt involveret i kvalitetssikring af denne data og i at berige data f.eks. med off market deals, som kun vi, der kender markedet, er i stand til at gøre,” siger Morten Jensen.

Frugten af et nordisk samarbejde

Newsec Maps har allerede været på markedet i Norge i tre år, hvor en lang række pensionsselskaber og investorer i den norske ejendomsbranche anvender systemet i dag.

”Vi bygger videre på et solidt fundament fra vores nordiske kolleger. Newsec Maps er dermed en etableret platform, der er blevet tryktestet ude i branchen. Med Newsecs tilstedeværelse på flere markeder bygger platformen desuden på nordiske markedsdata og transaktioner på tværs af landene i Norden. En unik indsigt – særligt for det stigende antal internationale investorer, der ser på det nordiske marked med stor interesse i disse år,” slutter Morten Jensen adm. direktør i Newsec Advisory.

Newsec Maps vil i første omgang tilbydes en række udvalgte kunder hos Newsec Advisory. I begyndelsen af 2022 vil løsningen blive tilbudt bredt til aktører i ejendomsbranchen. Blandt datakilderne er Ejendomstorvet, Proff, EjendomDanmark samt Newsec Advisorys egne analysedata.

Læs mere om Newsec Maps >>

 

Newsec – The Full Service Property House in Northern Europe - tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af services inden for ejendomsrådgivning og ejendomsforvaltning. Newsec blev grundlagt i 1994 og er i dag et partnerejet selskab med ca. 2.400 medarbejdere fordelt på de syv nordiske og baltiske markeder. I 2018 åbnede Newsec et kontor i London for at assistere internationale investorer med interesse i Norden og Baltikum

Newsec har ca. EUR 65 mia. under forvaltning og tegner årligt lejeaftaler på ca. 1,6 mio. kvadratmeter, formidler transaktioner for ca. EUR 7,6 mia. og vurderer ejendomme til en værdi af EUR 188 mia. Takket være en stor volumen og lokal tilstedeværelse kombineret med dyb indsigt i en række brancher, har Newsec en unik ekspertise på ejendomsmarkedet i Nordeuropa.

Morten Jensen Senior Partner, CEO, Head of Advisory Denmark +45 51 68 78 88

Kim Andersen ny direktør for Newsec

Newsec Property Asset Management har indgået aftale med en ny administrerende direktør til den...

Newsec Advisory opruster med tre nye ansatte

Som et led i virksomhedens fortsatte udvikling har Newsec Advisory budt velkommen til tre nye...

Ejendomsinvesteringer for 15 mia. kr. i 2. kvartal

Investeringerne i 1. halvår af 2021 ligger 34 pct. højere end i samme periode sidste år. Med...

Fra konsulent til Associate Director hos Newsec...

Karin tiltræder sin nye rolle som Associate Director hos Newsec Advisory den 1. juli 2021 efter at...
Newsec Advisory Kontakt os >>
Ejendomme til salg / leje Søg ejendomme>>
Solgte / udlejede ejendomme Se cases >>
Analyser Læs mere>>